Forsatsvæg: hvad er det, og hvornår giver den mening?

Hvornår giver en forsatsvæg mening?

Der er to gode grunde og en del dårlige. Den første gode grund er lyd: du deler væg med en nabo, og du hører tale, tv eller musik igennem den. Her kan en forsatsvæg på din egen side gøre en mærkbar forskel, fordi du får et tungt lag, et hulrum med isolering og en adskillelse, som den gamle væg ikke har. Det virker på luftlyd, altså det der bevæger sig gennem luften og rammer væggen. Det virker ikke på fodtrin fra etagen ovenover, for den lyd går gennem dækket og kommer ind ad alle vægge på én gang. Hvordan vi ellers bygger vægge, der skal dæmpe lyd, står på ydelsessiden.

Den anden gode grund er kulde. En uisoleret ydervæg af mursten er kold at røre ved om vinteren, den trækker varme ud af rummet, og der kan slå kondens på den bag et skab. En forsatsvæg med isolering gør fladen ind mod rummet varm, og rummet føles anderledes med det samme. Det er samtidig den løsning, der kræver mest omtanke, og det kommer der et afsnit om nedenfor.

De dårlige grunde er dem, hvor væggen ikke løser problemet. Trinlyd fra naboen ovenpå, træk fra et utæt vindue, eller fugt, der kommer af en skade bag væggen, bliver ikke bedre af en forsatsvæg, og i det sidste tilfælde kan den gøre det værre, fordi skaden bliver lukket inde. Bolius har en god gennemgang af, hvad man kan gøre ved støj i lejligheder, og den er værd at læse, før du beslutter, hvad du bygger.

Kan man isolere en ydervæg indvendigt uden at få fugt?

Ja, men det er den del af tømrerarbejdet, hvor det oftest går galt, og vi vil hellere sige det for tydeligt end for lidt. Når du isolerer en ydervæg indefra, bliver murstenen bag isoleringen koldere end før, fordi varmen fra rummet ikke længere når ud til den. Varm, fugtig luft inde fra boligen, der finder vej ind i hulrummet, rammer den kolde mur og kondenserer. Får det lov at stå, kommer der skimmel og råd, og du opdager det først, når det lugter, eller når nogen tager pladerne ned. Bolius beskriver de typiske skader ved efterisolering, og indvendig isolering af ydervægge er et af de eksempler, de nævner.

Det, der afgør, om det holder, er tre ting. En tæt dampspærre på den varme side af isoleringen, klæbet i alle samlinger og tætnet ved stikkontakter, rør og gulv. Kuldebroer, altså de steder hvor etagedæk, vinduesfalse og indvendige vægge møder ydervæggen og bliver kolde, fordi de ikke er isoleret med. Og murens stand: en ydervæg, der er våd udefra på grund af en revnet fuge eller en utæt tagrende, skal tørres og repareres, før nogen sætter isolering op indvendigt. Isoleringsproducenterne skriver om det byggetekniske, og Rockwool har vejledninger til, hvordan isolering og dampspærre skal sidde, som vi bygger efter.

I en københavnsk ejendom fra 1900-tallet er ydervæggene som regel massiv mur uden hulrum, og det er netop dem, der er sværest. En kold gavlvæg i et soveværelse på Nørrebro eller en hjørnelejlighed på Østerbro er et klassisk ønske, og det er samtidig den opgave, hvor vi oftest anbefaler, at en rådgiver ser på det først. Er der tvivl om fugt, om murens stand, eller om hvor kuldebroerne sidder, bygger vi ikke, før nogen med den faglighed har sagt god for opbygningen. Det koster lidt at få det vurderet, og det koster meget at tage en skimlet forsatsvæg ned igen.

Hvad koster en forsatsvæg?

I beregneren regnes en forsatsvæg som en almindelig væg uden dør, og det giver en brugbar størrelsesorden. Tabellen viser de to mindste vægge i vores model: en på 3 x 2,4 m og en på 4 x 2,4 m, begge i stueplan med 70 mm stål, isolering og to lag gips. Priserne er beregnet ved standardforhold og er ikke priser fra udførte opgaver. Hvordan tallet er sat sammen, og hvorfor små vægge koster mere pr. kvadratmeter, står i guiden om, hvad en gipsvæg koster.

Det, tabellen ikke kan vide, er standen på den væg, du bygger foran. Skal der tørres, repareres eller fjernes noget først, skal der dampspærre op, eller skal radiator og el flyttes, kommer det oven i, og det ser vi ved besigtigelsen. Tilbuddet får du på skrift med opbygningen beskrevet, så du kan vise foreningen, hvad der bliver bygget, og hører du ikke om en ekstra post, før den bliver lavet, bliver du heller ikke opkrævet for den.

Prisen er vejledende og beregnet ud fra standardforhold. Det endelige tilbud afhænger af forholdene på stedet, blandt andet gulv, loft og adgangsforhold. Standen på den eksisterende væg afgør, om der skal mere til, og det siger vi, før du siger ja.

Sådan kommer du fra kold eller larmende væg til en færdig forsatsvæg

1. 1Find ud af, hvad problemet er. Kulde, kondens, tale fra naboen eller fodtrin ovenfra er fire forskellige problemer, og kun de tre første kan en forsatsvæg løse. Skriv gerne, hvornår du mærker det, og hvor på væggen.
2. 2Regn en størrelsesorden ud i gipsvæg-beregneren som en væg uden dør med den længde og højde, den gamle væg har. Det giver et tal at gå ud fra, før vi har set væggen.
3. 3Send målene til August. Er væggen en ydervæg, spørger han til fugt, murens stand og hvad der sidder på væggen, og anbefaler en rådgiver, hvis der er tvivl. Er væggen mod en nabo, skal foreningen typisk sige ja, og hvad de plejer at spørge om, har vi samlet.
4. 4Vi kommer forbi og ser væggen, gulvet, loftet og adgangen. Så ved du, hvem der kommer og laver arbejdet, og ansvaret ligger ét sted, hos os.
5. 5Du får et fast tilbud på skrift med opbygningen, tykkelsen og det, der ikke er med, som VVS og el. Herefter bygger vi, og væggen afleveres klar til maleren.