En færdig gipsvæg er typisk 95, 120 eller 150 mm tyk: stålet i midten er 45, 70 eller 100 mm, og to lag gips à 12,5 mm på hver side lægger 50 mm til. Vi bygger 120 mm som standard, fordi 70 mm stål giver plads til ordentlig isolering. Den tynde væg er cirka 100 kr. billigere pr. m² inkl. moms, den tykke cirka 200 kr. dyrere pr. m². To lag gips er ikke et generelt lovkrav i din egen bolig, men det er sådan, vi bygger uanset.
Priserne her er beregnet med den samme model, som ligger bag vores beregner til gipsvægge, og de er ikke aflæst fra udførte opgaver. Hvordan hele prisen på en væg er sat sammen, står i guiden om, hvad en gipsvæg koster.
Beregn prisen på din nye væg
Tegn din væg, så regner vi prisen ud. Det tager under et minut, og du er ikke bundet af noget.
Anmeldt 5 ud af 5 efter over 450 opgaver
- Under et minut
- Gratis besigtigelse
- Helt uforpligtende
Vil du hellere tale med nogen om opgaven? Ring på 22 97 12 30.
Hvor tyk er en gipsplade, og hvor mange lag skal der på?
En almindelig gipsplade til vægge er 12,5 mm tyk. Der findes tyndere plader til buede flader og tykkere til særlige formål, men 12,5 mm er den, der sidder på stort set alle skillevægge i danske boliger. Pladen består af en gipskerne med karton på begge sider, og det er kartonen, der giver den styrke nok til at blive skruet fast uden at knække.
Én plade på hver side giver en væg, der er hurtig at bygge og billig i materialer, men den er også hul at banke på, den giver efter, når man læner sig mod den, og samlingerne mellem pladerne har en tendens til at revne, når huset bevæger sig. Med to lag på hver side, hvor det yderste lag forskydes, så det dækker samlingerne i det inderste, får du en væg, der er stiv, tættere for lyd, og som kan bære mere. Det er derfor, alle vores vægge har to lag som standard, også dem, hvor kunden ikke har bedt om det.
Regnestykket for den færdige tykkelse er enkelt: to lag à 12,5 mm på hver side er 50 mm, og dertil kommer stålet. Det er stålet, der afgør, om væggen ender på 95, 120 eller 150 mm, og det er stålet, du reelt vælger imellem. Pladerne er de samme i alle tre tilfælde, isoleringen bliver tykkere, jo mere stål der er, og prisen følger med, fordi kraftigere profiler og tykkere isolering koster mere pr. meter. Det er hele forskellen, og den er til at overskue.
Hvad er forskellen på 95, 120 og 150 mm?
Tabellen viser de tre opbygninger, vi bygger, og hvad de koster i forhold til standardvæggen på 120 mm. Tallene i sidste kolonne er regnet for en væg på 4 x 2,4 meter uden dør i stueplan, som koster 16.900 kr. inkl. moms med 70 mm stål. Den samme væg med 45 mm stål lander på cirka 15.940 kr., og med 100 mm stål på cirka 18.820 kr. inkl. moms.
| Færdig væg | Stål | Gips | Pris i forhold til standard | Typisk brug | Væg på 4 x 2,4 m |
|---|---|---|---|---|---|
| Ca. 95 mm | 45 mm | 2 x 12,5 mm på hver side | ca. 100 kr. billigere pr. m² | Entré, depot, walk-in closet, hvor hver centimeter tæller | 15.940 kr. |
| Ca. 120 mm | 70 mm | 2 x 12,5 mm på hver side | Standard | Værelser, hjemmekontor, de fleste skillevægge | 16.900 kr. |
| Ca. 150 mm | 100 mm | 2 x 12,5 mm på hver side | ca. 200 kr. dyrere pr. m² | Vægge med rør eller faldstamme inde i, vægge der skal dæmpe mere | 18.820 kr. |
Prisen er vejledende og beregnet ud fra standardforhold. Det endelige tilbud afhænger af forholdene på stedet, blandt andet gulv, loft og adgangsforhold. Dukker der noget op undervejs, hører du det med det samme, og du bliver aldrig opkrævet for noget, der ikke er aftalt.
Hvornår skal skillevæggen være tyk, og hvornår må den være tynd?
Den tynde væg på 95 mm er et rigtigt valg de steder, hvor pladsen er knap, og hvor væggen ikke skal andet end at dele. En entré, der skal have et skab bag en væg, et depot i enden af en gang, eller en walk-in closet i et soveværelse. Hulrummet på 45 mm giver plads til isolering, men ikke ret meget, og der er ikke plads til afløb eller tykkere rør. Skal der stikkontakter i, kan det lade sig gøre, men dåserne skal placeres, så de ikke sidder ryg mod ryg.
Standardvæggen på 120 mm er den, vi anbefaler til alt det almindelige: et værelse mere, et hjemmekontor, en væg mellem køkken og stue. De 70 mm giver plads til fuld isolering og til el i væggen uden kompromiser, og væggen føles som en rigtig væg, når man banker på den. Det er den, beregneren regner på, medmindre du vælger noget andet, og den, næsten alle vores kunder ender med.
Den tykke væg på 150 mm vælger vi, når der skal noget ind i væggen: en faldstamme, et vandrør, et ventilationsrør eller en kassette til en indbygget skydedør. I de gamle etageejendomme i Indre By og på Østerbro løber der ofte rør op gennem de vægge, der skal erstattes eller bygges ved, og så er 100 mm stål det, der gør, at rørene kan forsvinde. Den tykkere væg bruges også, når kunden vil have mere lyddæmpning end standard, og her kan du læse hvordan en lydvæg bygges anderledes end en almindelig.
Typiske fejl, og hvordan du undgår dem
At vælge den tynde væg til et soveværelse
De 45 mm hulrum giver mindre isolering og mindre afstand mellem pladerne, og det hører man. Mellem et soveværelse og en stue er 120 mm minimum, og skal der dæmpes rigtigt, skal væggen bygges som lydvæg.
At tro, ét lag gips sparer noget
Pladerne er den billigste del af væggen. Det, der koster, er stålet, isoleringen og timerne, og de er de samme uanset antal lag. Ét lag giver en dårligere væg for en lille besparelse.
At glemme rørene
Skal væggen skjule en faldstamme eller et afløb, skal det vides, før stålet bestilles. En 120 mm væg kan ikke gøres til 150 mm, når den først står.
At hænge tv op uden forstærkning
Fire gipsdyvler i to lag gips holder et tv, indtil den dag nogen svinger beslaget ud. Sig, hvor tv, overskabe og reoler skal sidde, så kommer der krydsfiner ind bag pladen på forhånd.
Er det lovkrav med 2 lag gips?
Nej, ikke som en generel regel for en væg inde i din egen bolig. Deler du et værelse i to, eller lukker du et hjemmekontor af fra stuen, findes der ikke en lov, der siger, at der skal to lag gips på. Du kunne bygge med ét lag, og det ville være lovligt. Det ville bare være en dårligere væg, og det er derfor, vi ikke gør det.
Det ændrer sig, når væggen grænser op til noget andet end dit eget hjem. Bygningsreglementet stiller krav til brandforhold mellem boliger og mod flugtveje som opgange, og det stiller krav til lydforhold mellem boliger. En væg mod naboen eller mod opgangen skal derfor bygges, så den lever op til dem, og to lag gips på hver side er den opbygning, der typisk bruges til det. Vi skriver hverken brandklasser eller tal for lyddæmpning her, fordi det afhænger af den konkrete væg og af, hvad der ellers sidder i konstruktionen, og det skal vurderes på stedet og ikke gættes på en hjemmeside.
I praksis betyder det: bygger du en væg inde i din egen lejlighed, er to lag et valg om kvalitet. Bygger du en væg mod naboen, mod opgangen eller i et lejlighedsskel, er to lag som regel en forudsætning for overhovedet at få lov. Bor du i en andels- eller ejerforening, vil bestyrelsen typisk spørge til netop det, og hvad foreningen ellers beder om, står samlet i guiden om ny væg i andelslejlighed.
Hvor meget kan en gipsvæg holde?
En gipsvæg med to lag plader på hver side kan bære mere, end de fleste tror, men den bærer på en anden måde end en muret væg. Lette ting som billeder, hylder til bøger, spejle og små skabe kan hænges op i selve gipsen med gipsdyvler, der spreder trækket ud i pladen. Bolius beskriver, hvilke dyvler og ankre der passer til hvad, og det er en god guide at have ved hånden, når væggen står.
Tunge ting skal ikke hænge i gipsen alene. Et fladskærms-tv på et svingbeslag, overskabe i et køkken, en håndvask, en tung reol eller en radiator skal sidde i noget bag pladen. Det løser vi ved at lægge krydsfiner eller OSB ind i skelettet, præcis hvor tingene skal hænge, inden væggen lukkes. Bagefter kan du skrue i væggen som i en træplade. Det koster næsten ingenting, hvis det bliver aftalt, mens stålet står, og det er en ærgerlig omgang at skulle skære en færdig væg op for at få det ind.
Derfor spørger vi altid, inden vi går i gang: hvad skal hænge på væggen, og hvor? Tegn det ind på tegningen, også det, du bare overvejer. Det er billigere at have forstærkning et sted, der ikke bliver brugt, end at mangle den, hvor tv-beslaget skal sidde. Vi noterer, hvor forstærkningen ligger, og giver dig målene, når væggen er færdig, så du eller maleren ikke skal lede efter den med en søger om et halvt år. Det tager fem minutter og sparer et hul i væggen.
- Billeder, spejle, små hylder og lette skabe: gipsdyvler direkte i pladen, to lag gips holder fint.
- Tv på beslag, overskabe, bogreoler der skrues fast, tøjstænger: krydsfiner eller OSB bag pladen, planlagt før væggen lukkes.
- Håndvask, toilet med indbygget cisterne, brusevæg: forstærkning i skelettet og vådrumsopbygning, se hvordan en vådrumsvæg bygges.
- Stikkontakter, afbrydere og dåser: sidder i hulrummet, og det er nemmest med 70 mm stål eller tykkere.
Sådan vælger du tykkelse, inden væggen bygges
- Mål, hvor meget plads du kan afgive. Er der 15 cm til forskel på, om skabet kan stå, er 95 mm det rigtige valg. Er der ikke, så vælg 120 mm.
- Skriv ned, hvad der skal ind i væggen: rør, faldstamme, ventilation, el, en skydedør i kassette. Ét af dem, og væggen skal være 150 mm.
- Beslut, hvad der skal hænge på væggen og hvor, så forstærkningen kommer ind, mens stålet står. Tv, overskabe, tunge reoler.
- Tegn væggen i gipsvæg-beregneren, og vælg tykkelsen der. Så kan du se, hvad forskellen betyder for netop din væg.
- Grænser væggen op til nabo eller opgang, så fortæl det. Så bygger vi den efter kravene og skriver opbygningen ned til foreningen.
Kilder og regler
- Bygningsreglementet, kapitel 5: Brand. Kravene til brandforhold, som gælder, når en væg grænser op til en anden bolig eller en flugtvej.
- Bygningsreglementet, kapitel 17: Lydforhold. Kravene til lyd mellem boliger, som afgør opbygningen af en væg mod naboen.
- Bolius: Sådan hænger du ting op på din gipsvæg. Uafhængig guide til dyvler og ankre, når væggen står og skal bruges.